Tidregistrering i praksis

– en udfordrende case:

Af Alex Young Pedersen
Alex YoungVores holdtildeling og opgaveportefølje tog i store træk udgangspunkt i de “gamle” lokalt aftalte akkorder. D.v.s. at et samfundsfag C-hold svarer til 166 timer pr. normperiode og eks. samfundsfag B 275 timer.

Jeg begyndte altså med 6 hold herudover er jeg tillidsrepræsentant for 4 gymnasier med ca. 80 overenskomstansatte i mit dækningsområde GL. Der var også plads til studietur, introtur, tilrettelæggelse af praktikantforløb, 21 SRP-opgaver og en lang række andre større og mindre ad hoc-opgaver.

Det var “ok” på den lokalt aftalte akkord, men den går ikke i et tidsregistreringssystem! Tiden løber alt for hastigt ud og opgaver må tages af (Derfor er tidsregistrering ofte også en kilde til stress).

Først røg et hold og efter et par måneder et hold mere. Nu er jeg nede på 4 hold og skal afspadsere det meste af december måned. De resterende af mine hold, med undtagelse af et, overtages af en årsvikar, som normeres op efter eget ønske.

Ledelsen ønsker ikke mertid og det gør jeg heller ikke, men så må de også tage ansvar for at det ikke sker. Man gå drastisk til værks for at undgå det. Lige nu varetages tæt på 1/5 del af vores samlede arbejde af ikke-fastansatte. Arbejde som alt andet lige må forventes før var blevet varetaget “gratis” indenfor akkorderne og af overtid.

UDFORDRINGER
Det er en udfordring er at finde fælles fodslag blandt gode kollegaer og at holde den disciplin internt det kræves at stå sammen. Udfordringerne er at blive enige om hvad der er arbejde og hvad der er fritid, og dermed hvad man skal tidsregistrere og hvad man ikke skal.

Det en stor udfordring at være fælles om at tidsregistrere. I det gamle aftalesystem hvor alle fik lige meget tid til forberedelse var der mange der snød! De arbejdede simpelthen gratis udover den givne forberedelsestid! Vi skal alle registrere den reelle arbejdstid så tidstro så muligt og ingen skal forberede sig i smug og undlade at tidsregistrere.

Det er en udfordring at have en konkret faglig og fordragelig samtale med ledelsen om arbejdsopgaver midt i tillidskrisen efter OK13 og grundet en mildest talt uheldig implementering af den nye overenskomst.

Det er en udfordring at få overblik over sine arbejdsopgaver og arbejdstid og der hjælper det ikke meget med en uigennemskuelig opgaveportefølje.

Det er en udfordring at begynde at tale pædagogisk og didaktisk fordi vi i lighed med lederne alt for længe har talt om akkorder fremfor opgaven. Vi er blevet ledet med excel i en sådan grad at vi er begyndt at tænke i rækker, koloner og subtotaler.

Disse skitserede udfordringer er efter min mening kernestof for en ny hovedbestyrelse!

Mvh. Alex, Liste 3