Indlæg af Jeppe Kragelund til Gymnasieskolen.dk august 2013

Til te hos ministeren – brygget på malurt

Den ”fornøjelse” tilkommer 12-13 bestyrelsesformænd for danske gymnasieskoler. Fælles for formændene er, at deres rektorer i et samarbejde med tillidsmanden har valgt at lave en lokal arbejdstidsaftale.

Det er naturligvis godt, ja velsagtens forventeligt, at ministeren og ministeriet interesserer sig for driften og udviklingen af skolerne, MEN kriterierne for udvælgelsen af ”te-gæsterne” giver anledning til stor bekymring.

Udvælgelsen er sket på baggrund af et spørgeskema til samtlige skoler, hvor ministeriet ønsker at vide, hvilke rektorer, der har indgået en lokal arbejdstidsaftale baseret på akkorder. Ministeriet blander sig altså direkte i, hvordan den enkelte skole bruger OK 13’s indbyggede mulighed for at lave lokale aftaler og har lagt et pres på rektorerne for at få dem til ikke at indgå lokale arbejdstidsaftaler.

Det er uhørt, at ministeriet fra centralt niveau forsøger at mindske det lokale råderum inden for rammerne af OK 13.

Ministeriets og Moderniseringsstyrelsens ageren over for vores sektor gennem længere tid giver anledning til følgende brev til ministeren:

Kære te-vært Antorini

Du er fortaler for

  • øget kvalitet og pædagogisk udvikling i gymnasiet
  • at ledelsen skal påtage sig et ansvar og spille en væsentlig rolle i den pædagogiske udvikling
  • at fokus skal rettes mod pædagogisk udvikling og væk fra regneark og økonomi

 

I dit blogindlæg på gymnasieskolen.dk skriver du: “Lærerne er en afgørende faktor for god undervisning, og det er vigtigt, at både lærere, ledere og elever har et reelt ejerskab til undervisningen”.

 

I forhold til præmisserne for den nye overenskomst har du ved flere lejligheder sagt, at den nye overenskomst IKKE er et effektiviserings- og spareprojekt.

 

Antorini, denne hilsen er skrevet, fordi mange af mine kollegaer og jeg kan tilslutte os ovenstående, MEN vi frygter, at bægeret er ved at være fyldt i forhold til nedgørelsen af vores sektor og vores daglige indsats som undervisere, og at de gode hensigter ovenfor har trange kår ”ude i virkeligheden”.

Det gør ondt at opleve, at I undsiger OK 13’s mulighed for at lave lokale aftaler.

Det gør ondt at være vidne til nogle rektorers arrogante holdning til tidsregistrering og deres frasigelse af ledelsesansvar.

Det gør ondt at læse, at rektorer belønnes med resultatløn, hvis de “blot” får deres lærere til at undervise mere.

Det gør godt at læse, at du mener, at lærerne er en afgørende faktor for god undervisning, men det gør dobbelt ondt, når man i sin hverdag ikke mærker en reel dialog med os som undervisere om, hvad “god undervisning” er. Vi skal blot undervise mere.

Det gør godt at læse, at du mener, at lærere, ledere og elever skal føle ejerskab, men det gør dobbelt ondt at opleve ejerskabets trange kår pga. centrale indblandinger.

Det gør godt at høre den ansvarlige minister gentage, at OK 13 ikke er en spareøvelse, men det gør dobbelt ondt at blive mødt med rektorer, som mener det modsatte (trods store overskud).

 

Antorini, vejen til opfyldelse af visionerne går gennem tillid og dialog med sektorens udøvere – lærerne i samarbejde med kompetente ledelser.

 

Antorini dit kriterie for, hvem du har indbudt til ”te” denne gang, er forkert?

Vi hjælper dig gerne med at lave en ny gæsteliste, og må vi foreslå dig, at du inviterer dig selv ud til de skoler, hvor rektorerne IKKE FORMÅR:

–          at gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads

–          at etablere og opretholde et godt undervisningsmiljø

–          at skabe pædagogisk udvikling (i samarbejde med medarbejderne)

–          at sikre høj faglig kvalitet

–          at tage godt imod nye kollegaer herunder at tilbyde pædagogikum første år (således som reglerne foreskriver)

–          at have respekt for, at skattefinansierede undervisningsmidler skal tilkomme elevernes undervisning.

Erstat derfor te-drikkeri med indkaldte bestyrelsesformænd med dialog og tillid til os undervisere. En engageretunderviser giver læring for vores elever. Du som minister og de enkelte ledere har ansvaret for, at rammerne for vores arbejde ikke dræber vores engagement.

Antorini, prioriter dialog og tillid, respekter det lokale selveje, respekter den lokale dialog mellem medarbejdere og ledelser og respekter deres fælles lokale løsninger. Lad os bruge energien på dialog og hjælp til de skoler, hvor det halter!

Te skal ikke brygges på malurt.