Indlægget er skrevet af Morten Rudfeld Henriksen, Randers Statsskole

Regeringen har tydeligvis andre og større problemer at tage stilling til, end hvad der bør gøres ved den indbyggede uretfærdighed, der er opstået ved at blande skriftlige årskarakterer med eksamensprøvekaraktererne på elevernes eksamensbevis.

Men dette problem går ikke væk af sig selv – det vil kun fortsætte. Vi er nødt til at fastholde fokus for at få ministeriet til at forholde sig til det.

Imens er det selvfølgeligt muligt som underviser at sikre et skriftligt bedømmelsesgrundlag på andre måder – og her vil jeg da gerne kvittere for de erfaringer, som man har kunnet drage nytte af fra matematiklærernes tilgang til at bedømme skriftlige afleveringer. Det tager dog rigtig mange ressourcer – både forberedelsestid og moduler at afvikle prøvelignende situationer med henblik på at give en troværdig og ikke mindst retfærdig standpunktskarakter. I hvert fald i mit fag, hvor eksamensopgaver er store opgaver, der kun med besvær kan skaleres ned til et moduls varighed. Fordelen ved dette er dog, at man som underviser går udenom hele plagiatsproblematikken, undgår at lege politimand og måske endda træner eleverne mere i at skrive under det pres, der skabes i en prøvelignende situation. Men alligevel: Kunne modulerne og forberedelsen ikke være brugt bedre på andre ting?

Indlægget er udgivet i Gymnasieskolen d. 22/10-2024 og kan læses i sin helhed her: https://gymnasieskolen.dk/ai-vi-kan-ikke-blive-ved-med-at-vaere-de-facto-halvt-gravide-med-den-summative-evaluering/