Tekst: Bodil-Marie Ellerup Gade, Horsens Gymnasium og HF
I sidste uge sad jeg og planlagde introblokke til mine nye 1.g-klasser. Ud over navnelege og diverse ”lær-hinanden-at kende”-lege stod der også overlevering af en del information om skolen på programmet. For at spare tid hentede jeg en PowerPoint fra sidste års introblokke frem. Da jeg rettede den til, faldt jeg over en slide om skolens sociale liv – herunder fester og caféer. På sliden var der et billede af en dåseøl. Vi er flere lærere, der har brugt den samme PowerPoint med informationer gennem årene, og hvem der i sin tid har sat billedet af øllen ind, ved jeg ikke. Men det er sådan set også helt underordnet. Det, der egentlig rystede mig lidt, da jeg så billedet nu, var, at jeg åbenbart sidste år helt ukritisk havde præsenteret mine daværende nye 1.g-ere for en slide, hvor fest tydeligvis blev associeret med alkohol. Jeg kan ganske enkelt ikke huske at have skænket det en tanke sidste år. Det gjorde jeg så i år. Billedet blev fjernet, for det virker som et helt forkert signal at sende afsted til en gruppe nystartede gymnasieelever mellem 15 og 17 år: At fester i gymnasieregi er lig med alkohol.
Et par dage efter, at jeg havde siddet og forberedt introblokke, faldt jeg over en artikel i Berlingske. Mange af jer har sikkert også set den. Her stod der: ”Danske unge drikker alt, alt for meget. Deres helbred er i fare, og flere og flere har behov for decideret behandling mod et truende misbrug. De unges drikkeri eskalerer særligt, når de efter folkeskolen kommer på gymnasiet eller går i gang med en erhvervsuddannelse.” Det er Lægeforeningen, der i artiklen beskriver danske unges alkoholforbrug således, og foreningen lægger nu pres på politikerne for at få et forbud mod alkohol på ungdomsuddannelserne.
Det ville være synd at kalde det chokerende nyt, at danske unge drikker meget. Statistikkerne taler deres tydelige sprog og afslører, at danske unge drikker mere end gennemsnittet, hvis vi sammenligner os med andre europæiske lande. Tidligere undersøgelser viser, at Danmark er det europæiske land, hvor unge oftest drikker sig fulde. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det. Og hvordan vi forholder os til det på gymnasierne.
Det er der delte meninger om. Sidste år lagde Danske Gymnasier op til, at tiden måske – i forlængelse af den første corona-nedlukning – var inde til at forbyde udskænkning af alkohol til gymnasiefester. Sammenslutningen af Danske Gymnasieelever var ikke enig og mente, at dialog i højere grad var vejen frem. Eleverne opfordrede i stedet til, at man tog diskussionerne lokalt på gymnasierne og der diskuterede, hvilken festkultur man ønsker.
Og hvad mener lærerne så? Billedet er bestemt ikke entydigt. Da førnævnte artikel fra Berlingske blev delt på Facebook blandt gymnasielærere, kom der en del reaktioner i stil med: ’Lad nu de unge være unge’, ’vi drak jo også selv, da vi gik i gymnasiet’, ’forbud er ikke vejen frem’, og ’lad nu de unge feste – især de unge, der har været hårdt ramt af corona-nedlukningerne’. Jeg vil vove den påstand, at ovenstående reaktioner er automatreaktioner, som godt kan tåle et lidt kritisk blik. For er argumentationen egentlig ret god? At argumentere imod et alkoholforbud ved at sige, at de unge skal have lov til at feste, er vel lidt det samme som at sige, at man ikke kan feste uden alkohol. Og det passer forhåbentlig ikke… Og argumentet med, at vi da også drak, da vi gik i gymnasiet, er måske heller ikke sådan helt super. Jeg kan i hvert fald godt komme i tanke om episoder fra min egen gymnasietid, hvor et for stort alkoholindtag (også til gymnasiefesterne) ikke ligefrem gjorde noget godt; ja faktisk i flere tilfælde var skyld i, at jeg eller andre havnede i situationer eller gjorde ting påvirket af alkohol, som vi efterfølgende gerne havde været foruden.
Man kan vel altid diskutere, om forbud er vejen frem. Det er det helt sikkert ikke altid – og måske heller ikke i dette tilfælde. Omvendt kunne man også argumentere for, at der måske skal ret drastiske midler i brug, hvis vi for alvor skal lykkes med at ændre på danske unges alkoholvaner.
Jeg vil ikke her gøre mig til fortaler for et egentligt alkoholforbud på gymnasierne lige nu og her. Jeg kan se mange fordele ved et sådant forbud, men det vil være et meget markant skifte, som jeg tror vil møde temmelig stor modstand. Men mindre kan måske også i første omgang gøre det. En bevidsthedsændring skal der i hvert fald til – og den kan jo netop starte i det små med, at vi ikke ukritisk sender signaler afsted om, at alkohol hører til enhver gymnasiefest, ligesom vi kan sørge for, at der kommer flere og flere arrangementer og fester, der ikke involverer alkohol. Den proces er heldigvis i gang rundt omkring på gymnasierne. Spørgsmålet er, om processen ikke godt kan tåle at blive speedet lidt op.
I Danmark bryster vi os gerne af vores evne til hygge, fest og afslappethed, og for mange mennesker indgår alkohol som et naturligt og næsten uundværligt element i den cocktail. Det har nok også gennem mange år smittet af på vores måde at forholde os til gymnasieelevers indtag af alkohol til gymnasiefester på. Men måske er det ved at være tid til for alvor at overveje, om det typisk danske også lige i denne sammenhæng er noget, vi gerne vil bevare.