Skrevet af Bodil-Marie Gade medlem af GL’s Hovedbestyrelse for Liste 3

Forleden gav jeg mine 1.g’ere danskafleveringer tilbage – desværre for fleres vedkommende indeholdende kommentarer som: ”Hmmm… for at være helt ærlig, så kommer jeg i tvivl, om det rent faktisk er dig, der har formuleret det her”, ”Er det her et ord, du ofte bruger?” eller ”Jeg kan ikke gennemskue, om afleveringen er selvstændigt arbejde, eller om du har fået en eller anden form for hjælp?”. Kommentarer, jeg havde skrevet, fordi jeg flere gange, mens jeg rettede og gav feedback, kom i tvivl om, hvorvidt det afleverede var formuleret af eleven selv eller af ChatGPT. Jeg har endnu ikke haft mine 1.g’ere længe nok til at kende deres skriftlige stil eller niveau. Derfor burde jeg måske have ladet tvivlen komme dem til gode. Jeg ved ikke, om det var det rigtige at konfrontere dem direkte med min mistanke. Og i det hele taget ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal håndtere de udfordringer, AI giver mig i forhold til at vurdere selvstændigheden og ægtheden i de skriftlige produkter, mine elever afleverer til mig.

Jeg er også fransklærer, og i sprogfagene har vi i årevis efter bedste evne forsøgt at håndtere de muligheder for hjælp eller snyd, eleverne har kunnet benytte ved de skriftlige afleveringer. Det er jo heller ikke sådan, at der ikke også tidligere har været muligheder for at snyde i dansk og alle mulige andre fag. Men det har været nemmere at opdage snyderiet. Alt det ved både I og jeg jo godt. Og efter godt et år med ChatGPT ved vi jo også alle, at vores underviservirkelighed har forandret sig. Alligevel vælger jeg at skrive dette indlæg. Af flere grunde.

En grund er, at jeg først forleden for alvor blev ramt af, hvor fuldstændig forandrende de nye muligheder for at bruge AI til at producere skriftligt arbejde er. Indtil nu har det af en eller anden grund fyldt mindre i min bevidsthed. Naivt? ja, uden tvivl, men sådan har det forholdt sig, og jeg er næppe den eneste, der rammes lidt sent af virkeligheden. Men ramt blev jeg. Og ramt er jeg. For første gang i mange år føler jeg mig i den grad på gyngende grund som underviser. Jeg har været lærer på stx og hf siden 2005, og der skal efterhånden en del til at ryste mig, men efter lektionen forleden, hvor mine elever fik afleveringer tilbage, var jeg træt, rundt på gulvet, ked af det, men først og fremmest var jeg bare virkelig meget i tvivl. I tvivl om, hvad jeg skal stille op fremover. I tvivl om, hvorvidt jeg havde ødelagt noget i relationen mellem mig og mine elever. I tvivl om, hvorvidt jeg havde grebet situationen rigtigt an.

Og hvordan greb jeg den så an? Ud over at skrive direkte til nogle elever om mine mistanker brugte jeg tid på at tale med hele klassen om, at jeg havde nogle af dem mistænkt for at have brugt ChatGPT. Jeg sagde til dem, at AI jo er en præmis, vi som undervisere og elever sammen bliver nødt til at forholde os til. De fik at vide, at jeg i udgangspunktet ikke regnede med, at de snød, men at jeg omvendt nok også var naiv, hvis jeg troede, at snyd ikke kunne finde sted i deres klasse. Endelig fortalte jeg dem, at jeg virkelig ikke håbede, at min mistanke ødelagde relationen mellem dem og mig, og at jeg var meget i tvivl om, hvorvidt min måde at håndtere udfordringen på var den rigtige. Med ærlighed kommer man længst, var vel mit håb… Men om det er rigtigt i dette tilfælde, ved jeg faktisk ikke. De elever, der havde fået en kommentar om muligt snyd, kom alle forbi mig og fortalte, hvordan de havde skrevet afleveringen. Nogle af dem havde hentet hjælp på nettet uden at angive kilder. Andre kunne vise, at den måde, de skrev på, vitterlig var et udtryk for deres stil og niveau, mens de sidste kom med forskellige (sø)forklaringer på, hvordan resultatet var blevet, som det var. Det var fine snakke, som gjorde mig klogere på dem og deres formåen. Desværre var det også snakke, som ikke fuldstændig fjernede den mistanke, jeg havde givet udtryk for. Men det var tydeligvis meget vigtigt for dem, at jeg kunne stole på dem. Og jeg vil virkelig allerhelst stole på dem og opbygge en god og tillidsfuld relation til dem. Derfor kommer jeg nok også fremadrettet til at anvende den strategi, der handler om at være helt ærlig, løbende tage dialogen med mine elever og lade dem vide, at også jeg som lærer er ret meget på herrens mark i forhold til AI. Det leder mig frem til en anden grund til, at jeg skriver dette blogindlæg.

Indlægget er udgivet i sin helhed på Gymnasieskolens hjemmeside d. 14/3-2024. Læs mere her: https://gymnasieskolen.dk/det-goer-mig-ked-af-det-at-jeg-ikke-stoler-paa-mine-elever/