Frem mod OK21

Ved OK18-forhandlingen bed vi os fast. De klare målsætninger, det stærke fællesskab og insisteren på forhandlinger gav pote.

Fællesskabet sikrede betalt frokostpause, afvisning af et mere individuelt lønsystem og centrale lønstigninger samt en stor folkelig opbakning.

MEN OK18 løste ingen af de konkrete arbejdstidsproblemer, som mange oplever:

  • Manglende anerkendelse af merarbejde
  • Manglende åbenhed ift. planlægningstal
  • Skæv arbejdsbelastning

Ved OK21 SKAL der findes løsninger på disse problemer. GL skal prioritere få centrale krav, som vi kan skabe opbakning til i vores forhandlingsfællesskab. LISTE 3 arbejder for en stærkere harmonisering af overenskomstkrav i AC, for kun på den måde kan vi sikre flere håndgribelige arbejdstidsrettigheder.

LISTE 3 dyrker sammenholdet og samarbejdet i fagbevægelsen.