​Bygningerne på Danmarks formentlig smukkeste gymnasium står endnu, men bag facaden har Marselisborg Gymnasium udviklet sig til et trist eksempel på en gymnasial uddannelsesstruktur, der i den grad kalder på forandring.​ På en smuk sidegade blandt patriciervillaer og gamle æbletræer midt i Aarhus ligger det, der formentlig er Danmarks smukkeste gymnasium, Marselisborg Gymnasium. En hæderkronet institution, som i generationer har leveret studenter, der for manges vedkommende har indtaget vægtige positioner i det danske samfund.

Men de smukke hvide facader bedrager. Marselisborg Gymnasium har inden for murene i årevis været plaget af et giftigt arbejdsmiljø, som har ført til personaleflugt, sygemeldinger og senest i løbet af det sidste år et påbud fra Arbejdstilsynet, og ingen kan tilsyneladende gøre noget ved problemerne – det virker, som om bolden bare skubbes rundt.

Skolen er efter vores opfattelse offer for et fejlbehæftet offentligt styringsparadigme på gymnasierne, kaldet ” selveje”, hvor det virker til, at ingen reelt tager eller kan tage ansvar, når noget virkelig kører skævt.

STYRINGSPARADIGMET BLEV INDFØRT i gymnasiesektoren i 2007 og er et resultat af kommunalreformen kort forinden. Med amternes bortgang skulle der laves en ny styringsmodel. I 00′ erne hyldede regeringen stadigvæk neoliberalisme og new public management-tankegang.

Man mente, at en sund konkurrence mellem forskellige selvstyrende, autonome skoler ville fremme kvaliteten og dermed samlet føre til bedre uddannelser.

Gymnasierne er nemlig i dag reelt styret som små virksomheder, hvor en bestyrelse ansætter skolens ledelse, som håndterer den daglige drift. Økonomien finansieres af et statsligt taxametertilskud, som udbetales primært pr. elev.

I praksis er det altså skolens bestyrelse og ikke politikerne, som skal føre opsyn med, om de statslige skattekroner bliver forvaltet fornuftigt, og disse bestyrelser er i modsætning til f.eks. et byråd uden for direkte demokratisk kontrol. En bestyrelsespost på et gymnasium er med andre ord et komplekst og på samme tid meget magtfuldt hverv, hvor man på godt og ondt i samarbejde med skolens ledelse reelt holder skolen og dens medarbejderes skæbne i sine hænder.

SYSTEMET ER BEKVEMT for politikerne, da de altid har et armslængdeprincip; hvis en skole kører dårligt, behøver de ikke påtage sig et ansvar, for ” det er jo bare en lokal problematik”. På samme tid kan politikerne detailstyre f.eks. indholdet i undervisningens lærerplaner og, hvor stort et økonomisk råderum gymnasiesektoren skal have.

Dette har bl.a. medført, at de skoler, der tilfældigvis er populære hos eleverne, har nyrenoverede bygninger og ofte solide opsparinger, hvorimod upopulære skoler og udkantsskoler lever fra år til år rent ud sagt på sultegrænsen. Konkurrencen mellem skolerne er benhård.

VUC i Sønderjylland er nok det grelleste eksempel på netop dette, hvor skattekroner i trecifret millionstørrelse blev ødslet væk på dyre møbler og prestigebyggerier i en art lokalt ” samarbejde” mellem bestyrelse og ledelse på skolen – gælden er endnu ikke betalt, og Sønderjyllands ungdom og de mange fyrede lærere betaler prisen.

Det har også vist sig svært at tage ansvar for en samlet politik for vigtige temaer som økonomi, elevfordeling og trivsel på ungdomsuddannelserne, sidstnævnte er senest blevet dokumenteret i TV2-dokumentaren ” Presset ungdom”. Sektoren mangler simpelthen central styring på en række væsentlige områder, og det har medført, at det er meget svært at holde ensartede uddannelsesmæssige standarder.

PÅ MARSELISBORG GYMNASIUM er problemet et andet.

Her mangler bestyrelsen tilsyneladende modet eller måske redskaberne til at tage ansvar for de dybt alvorlige arbejdsmiljøproblemer – det virker, som om elever og medarbejdere er blevet taget som gidsler i et slags mareridt, som ingen rigtigt kan gribe ind over for, og som ingen ved, hvornår får en ende.

De tillidsvalgte på skolen, som har forsøgt at afhjælpe problemerne, har i særlig grad lidt. Siden 2016 har seks arbejdsmiljørepræsentanter forladt deres post: Én arbejdsmiljørepræsentant, som også sad i bestyrelsen, er blevet afskediget (skolen betalte en bod), fire arbejdsmiljørepræsentanter har opsagt deres stillinger på gymnasiet, og én tidligere tillidsvalgt er stadig ansat, men har forladt posten som arbejdsmiljørepræsentant. Én tillidsrepræsentant har været langtidssygemeldt og er senere blevet afskediget som følge af dette, og i en lang periode havde skolen slet ingen tillidsrepræsentant.

I samme periode har skolen tre gange fået assistance i form af konsulenter og coaches for at forbedre det betændte psykiske arbejdsmiljø. Prisen på konsulentbistand, coaches og senest erhvervspsykologer har rundet et millionbeløb siden 2017.

OMFANGET OG DYBDEN af det problematiske arbejdsmiljø er mest præcist og helt aktuelt beskrevet af certificerede erhvervspsykologer fra Human Act, som efter påbuddet fra Arbejdstilsynet har udarbejdet en 25 sider lang rapport, som identificerer hele 13 krænkelsessager på et enkelt år. Alle 13 krænkelser er ifølge rapporten forårsaget af skolens rektor og vicerektor.

Skolens personale har gentagende gange forsøgt at råbe op både i de lovpligtige APV-undersøgelser og måske tydeligst i forbindelse med en af flere arbejdsnedlæggelser i 2020. Dengang fik personalet bestyrelsesformanden kortvarigt i tale. Flere lærere berettede grædende om krænkelser, trusler og en hård tone. Mange i lærerkollegiet oplevede dog ikke, at det gjorde et stort indtryk på bestyrelsesformanden, der argumenterede med, at han følte sig bundet af hensyn til skolens økonomi. Han bad lærerne om ikke at gå i pressen og lovede at vende tilbage hurtigt.

Det skete åbenbart ikke, og problemerne ulmede og voksede, var oplevelsen hos mange af de ansatte.

SIDEN 2020 ER det psykiske arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium gået fra slemt til værre, trods dyre handleplaner og konsulenter. Tilliden mellem den øverste ledelse og medarbejderne er lav, og det er svært at forstå, hvad nyt der kan gøres i den fastlåste situation.

Senest har eleverne også fået nok og på eget initiativ organiseret en strejke, fordi de simpelthen ikke orker flere lærerskiftmidt i skoleåret som følge af opsigelser, fratrædelser og sygemeldinger. For eleverne har det dårlige psykiske arbejdsmiljø hos de ansatte altså udmøntet sig i, hvad de oplever som en forringelse af deres uddannelsesforløb. Det er slet og ret en skandale! Spørgsmålet er, hvem der overhovedet kan træde i karakter og komme det hårdt plagede gymnasium til undsætning?

Bygningerne på Danmarks formentlig smukkeste gymnasium står endnu, men bag facaden har Marselisborg Gymnasium udviklet sig til et trist eksempel på en gymnasial uddannelsesstruktur, der i den grad kalder på forandring.

Link til artiklen i Aarhus Stiftstidende: https://stiften.dk/debat/det-er-gaaet-fra-slemt-til-vaerre-hvem-kan-traede-i-karakter-og-komme-det-haardt-plagede-marselisborg-gymnasium-til-undsaetning