Kære alle tillidsrepræsentanter

D. 20. november er der som traditionen byder formøde inden repræsentantskabsmødet for GL’s tillidsrepræsentanter. Det er som altid en super hyggelig og informativ aften med gode politiske drøftelser og debatter.

I år er noget særligt da vi har to nye – men erfarne – kvinder på Liste 3’s hold: Stine Wolff og Bodil-Marie Gade.

Stine er tidligere TR og medlem af Uddannelsesudvalget i GL. Hun har desuden erfaring fra både VUC og den almene gymnasiesektor. Stine underviser i samfundsfag og religion.

Bodil-Marie er gymnasielærer i Horsens med en stor erfaring fra de faglige foreninger bl.a. som formand for retoriklærerforeningen. Hun er desuden en velrenommeret lærebogsforfatter. Bodil-Marie underviser i dansk, fransk og retorik.

Vi glæder os med andre ord meget til vores første formøde med et nyt og meget stærkt Liste 3.

Vel mødt!

Du tilmelder dig til mødet her: https://liste3.dk/rep-moede-for-tr/