Skrevet af Poul Dalgaard, TR på Midtfyns Gymnasium og Netværksformand på Fyn

Det er meget relevant, når Peter Juul Jensen i et indlæg den 24. september i nærværende spalter retter opmærksomheden på den vigtige debat om vores arbejdstid og overenskomst. Nuværende overenskomstperiode er en 2-årig en af slagsen, hvorfor krav til en ny forhandling i 2026 begynder at banke på.

At sætte ord på frustrationer kan i mange sammenhænge være relevant, og man kan da roligt sige, at det lykkes for Juul Jensen at ventilere en række af disse. Som der peges på i indlægget, er vi mange med den grundfølelse, at tidsregistreringen er en bureaukratisk spændetrøje, men som Bodil-Marie fra GLs hovedbestyrelse så glimrende kommer ind på i et svarindlæg, har vi som fagforening en bunden opgave i at arbejde med udgangspunkt i den lovgivning og de overenskomstregler, vi nu en gang har. Det betyder, at GL må bidrage til at få implementeret den lovpligtige tidsregistrering, så den bliver til mest mulig gavn og mindst mulig gene for vores medlemmer. Med præciseringen i GL’s retningslinjer og anbefalinger hvoraf det fremgår, at komme/gå-tid er noget, man selv kan tage stilling til på de enkelte skoler/enkelte lærer, har jeg svært ved at se, at retningslinjerne kan kaldes for en jubelidiotisk overimplementering.

Som fagforening skal vi selvfølgelig gøre alt for, at forholdene for gymnasielærere bliver så gode som muligt. Romantiske sværmerier om at vende tilbage til det, der er forestillingen om de gode gamle dages urtilstand, er desværre helt uden for skiven, med tanke på hvordan et arbejdsmarked anno 2024 er skruet sammen. Hvis GL, som i de to seneste overenskomstforhandlinger, skal have en chance for at komme til bordet, og lande det, der ganske vist er beskedne, men dog reelle skridt i forhold til rammebetingelser for håndteringen af arbejdstid, så er præmissen nu en gang, at det er arbejdsgiver, der leder og fordeler arbejdet. Mest interessant ved Juul Jensens indlæg er netop den lovprisning af de mange forståelser, der hidtil har hersket på en række skoler. Problemet er selvfølgelig, at der i en del af disse forståelser har været tale om praksisser, der har været mere eller mindre transparente og uden en konsistens, der sikrer et minimum af retssikkerhed under den enkelte lærers tidshonorering. Jeg er for så vidt enig i, at det er vigtigt, at vi ikke kommer til at skylle barnet ud med badevandet, når juridiske krav sættes på spidsen, men omvendt må der også være grænser for, hvad vi som organisation skal acceptere på det enkelte medlems vegne. Det er oplagt, at vejen frem på en del skoler kan være delaftaler, der positivt kan bidrage til at regulere samspillet mellem plantal, opfølgning og honorering, vel at mærke hvis det kan gøres i en ordnet, reel og åben dialog – men en svær balance er det!

Indlægget er udgivet i Gymnasieskolen d. 3/10 2024 og kan læses i sin helhed her: https://gymnasieskolen.dk/vi-har-alle-et-ansvar-for-at-debatten-om-gls-overenskomstarbejde-ikke-udvikler-sig-til-et-cirkus/