Nr. 3 – april/maj 2019
LISTE 3 – Update
Kære alle
Med håb om I alle i påsken har haft tid til at nyde foråret i haven og på terrassen!
Her er lidt udvalgte nyheder fra det GL- politiske til at komme i gang på, inden det sidste træk frem mod eksamen.
NFA-undersøgelsen – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Staten laver hvert andet år en grundig undersøgelse af arbejdsmiljøet i forskellige sektorer. Den danner grundlag for en vurdering af, om der er arbejdspladser og jobkategorier, som i særlig grad kræver opmærksomhed fra Staten.
NFA har også gymnasielærerjobbet i fokus, og resultaterne er ved at blive analyseret. Tendensen er desværre negativ, omend det også er tydeligt, at der er mange gode og spændende perspektiver i arbejdet som gymnasielærer. En af de store fordele ved NFA-undersøgelsen er, at man kan benchmarke både fra undersøgelse til undersøgelse og mellem brancher. Det skal understreges, at undersøgelsen ser på, hvordan den enkelte svarer på forskellige parametre. Der er med andre ord ikke en forskningsmæssig bearbejdning af resultaterne – i hvert fald ikke endnu. Undersøgelsen viser, at gymnasielærerne på en del parametre stikker negativt ud. Vi er følgelig – ikke så overraskende – vidne til, at arbejdsmiljøet er blevet forringet, siden undersøgelsen sidst blev gennemført. Overordnet set viser undersøgelsen, at gymnasielærerjobbet er meget følelsesmæssigt belastende, og vi er topscorere i negativ forstand på det parameter, der hedder ”arbejde-privatlivs konflikt”. Desuden er der en stor stigning i antallet af gymnasielærere, der har angst i jobbet og utryghed i forbindelse med deres ansættelsessituation (fyringer).
Det er dog ikke skidt det hele, da gymnasie- lærere føler, at jobbet er meningsfuldt (topscorer blandt alle brancher). Samtidigt er det også positivt, at gymnasielærerne svarer, at de kan holde sig inden for en arbejdsuge på ca. 37 timer i gennemsnit. Mest af alt er det altså tendensen mod forringelser af arbejdsmiljøet, hvor engagerede lærere oplever jobbet belaster følelser, fritid, søvn og kan kamme over i stress og sygdom, der tiltrækker vores opmærksomhed.
Generelt har vi i GL meget fokus på arbejdsmiljøet i disse år. Mange lærere er udsat for et enormt pres med nedskæringer, fyringer og efter alt at dømme også øget stress. GL har netop ansat en socialrådgiver og en sekretariatsmedarbejder, der særligt skal have arbejdsmiljø som arbejdsopgave. Vi håber, at den indsats vil bære frugt, om end vi ved nedskæringerne nok er den primære årsag til undersøgelsesresultaterne.
Hvad sker der i forbindelse med SRP/SOP?
Det har længe været uklart, hvad der skal ske med ressourcen, og hvordan projektet planlægningsmæssigt skal klares på skolerne. Det er ret tydeligt, at ministeriet ikke har vidst, hvordan de skulle agere, og man har formentlig regnet med, at der kom nogle gode svar og planlægningsmodeller fra skolerne.
Det tyder imidlertid på, at man vil lægge vægten på en mundtlig eksamen og nedtone det skriftlige element. Det, mener vi på Liste 3, er meget problematisk.
Samtidig er der ikke fuldstændig klarhed over, hvad der skal ske med ressourcen til censur (de timer censorerne hidtil har fået for at rette opgaven), men pt. tyder alt på, at der skal kæmpes for den lokalt på skolerne.
Det er stærkt kritisabelt, at vi skal vente så længe på at få ordentlige svar på, hvordan denne opgave skal løses. Det er stærkt kritisabelt, hvis ressourcen ikke bevares inden for sektoren, og det er ikke godt nok, hvis projektet bare ender som en mundtlig eksamen – mest af alt i stil med den AT- eksamen, som vi lige har forladt med den gymnasieloven fra 2005. Vi vil fortsætte kampen, hvilket vi også har skrevet et harmdirrende indlæg om, som kan læses her – og læg mærke til, at der er kommet svar fra ministeriet også, hvilket da er positivt:
Søgetal på skolerne på landsplan
Der er en betydelig reduktion i antallet af ansøgere på gymnasieuddannelserne, der dog i et vist omfang er kompenseret af en øget ansøgning til HF. Samlet set er der dog tale om et fald på 7% for de gymnasiale uddannelser på landsplan. Det er en meget problematisk cocktail i kombination med nedskæringerne, og der er ingen tvivl om, at det koster stillinger på skolerne. Pt. er vi på ca. 300 fastansatte gymnasielærere, der ikke har deres job efter sommerferien.
Årsagerne til elevnedgangen er en lidt vigende demografi, en øget søgning til erhvervsuddannelserne og en lidt større gruppe, der vælger 10. klasse, sidstnævnte måske en følge af at ”karakterbommen” nu fuldt ud er trådt i kraft.
Det står derfor klart, at 2019 bliver det år, hvor vi kommer til at opleve flest fyringer på gymnasierne. Der er også meget, der tyder på, at der kommer flere fyringsvarsler i foråret, da man har ventet på det endelige søgetal m.m. Det er selvfølgelig svært at skelne helt præcist mellem, hvilke fyringer, der skyldes demografi, og hvilke der kan begrundes i nedskæringerne, men det er klart, at begge elementer tilsammen har haft og får meget alvorlige konsekvenser.
Sidefagssupplering
Der har (som minimum) siden 2009 været kludder i fagligheden på universiteterne. Det viser sig nemlig, at mange unge mennesker ikke har fået det nødvendige sidefag og sidefagssupplering for at opnå undervisningskompetence i gymnasiet. Konkret handler det om studerende, der har læst sidefag inden for et andet fakultet end
deres hovedfag – og noget tyder på, at det kan være op imod 100 nuværende gymnasielærere, der skal på skolebænken igen. Universiteterne har erkendt, at de har andel i skylden, og de kommer derfor til at udbyde fleksible kurser i weekender og efter normal arbejdstid. Det er selvfølgelig fint, men hvem skal betale for at udbedre fejlen? Ministeriet har været tilbageholdende på dette spørgsmål, men pt. tyder meget på, at man forsøger at placere aben hos skolerne under dække af, at man ikke har ført ordentlig kontrol i forbindelse med pædagogikumuddannelsen. Dette er selvfølgelig ikke rimeligt, for i sidste ende kunne man frygte, at de økonomisk pressede skoler vil efterlade den enkelte medarbejder tilbage på perronen.
Studenter der efterfølgende har taget en erhvervsuddannelse I samarbejde med Danske Gymnasier har GL iværksat en undersøgelse af, om det kan betale sig at sende studenter på en erhvervsuddannelse, efter de har ”fået hue på”. Undersøgelsens indeholder svar på følgende:
• Hvor mange faglærte har en studenter-eksamen – hvilke typer studenter bliver faglærte?
• Hvad betyder en studentereksamen for jobchancer og for indkomst hos faglærte?
• Og en undersøgelse af registerdata over beskæftigelse og erhvervsindkomst.
Vi har hørt de første pip fra AE (Mie Dalskov Pihl Arbejderbevægelsens erhvervsråd), som tyder på, at vi får nogle – for GL – gode resultater, der kan bruges i valgkampen og i diskussionen af ungdomsuddannelserne i fremtiden generelt.
Det er nemlig ikke er så tosset at tage en studentereksamen først og derefter en erhvervsuddannelse.
Vi afventer dog pt. undersøgelsen ”på papir”, desuden er der en del pressearbejde, der skal forberedes, så undersøgelsen kan opnå mest mulig opmærksomhed i offentligheden. Men andre ord mere om dette på et senere tidspunkt – og følg med i aviserne, når vi forhåbentlig kan komme igennem medienåleøjet med denne historie.
VUC og taksameterstyring
I sidste måned kom det frem, at otte VUC- afdelinger rundt om i landet vil lukke til sommer. VUC Langeland fik størst opmærksomhed, men lukninger i fx Varde eller Hirtshals er lige så ødelæggende for voksnes uddannelsesmuligheder i udkantsområder. Det unikke ved VUC er netop, at man som voksen har samme tætte net af lokale undervisningstilbud, som de unge har med deres ungdomsuddannelser. Derfor er lukningerne et skridt i den helt forkerte retning og reelt udtryk for en fortsat centralisering i Danmark, selvom den politiske fortælling i øjeblikket går ud på, at balancen bliver genoprettet, blandt andet ved hjælp af udflytning af statslige arbejdspladser.
Lukninger af afdelinger bliver besluttet i de enkelte VUC-bestyrelser, og set med en enkelt bestyrelses øjne giver lukningen sikkert god mening, da institutionen i sidste ende bliver målt på bundlinjen. Med til billedet hører dog også, at et forhøjet grundtilskud til VUC’er i udkantsområder ikke er afhængigt af antallet af afdelinger, så en lukning ikke kommer til at koste penge.
Taksametersystemet er en væsentlig hindring for det uddannelsespolitiske mål, at både unge og voksne skal have ret til undervisning i hele landet.
GL har den holdning, at taksametersystemet er uden alternativ, men skal opblødes, så markedsmekanismerne ikke slår alt for hårdt igennem. Emnet bliver diskuteret jævnligt, men måske er det på tide at se mere grundlæggende på VUC’ernes (og da også gymnasiernes) finansiering?
Vi har på Liste 3 brugt en del kræfter på sådanne overvejelser, men det er svært at finde en løsning, der med en snuptag vil stille alle tilfredse. Burkhard er også gået ind
i debatten i medierne med dette læserbrev:
Vi ses – de bedste hilsner fra Liste 3 i GL
Burkhard Sievers Anders Frikke Peter Hall
