Af Alex Young Pedersen og Jeppe Kragelund
I Venstres regeringsgrundlag hedder det: “De gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre, og det kræver et højt fagligt niveau. Derfor vil regeringen styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser.”
Samtidig skærer regeringen 2% pr. år frem mod 2019, hvor den samlede nedskæring beløber sig til 8,7 milliarder kroner for hele uddannelsessektoren. En så stor nedskæring kan ikke undgå at svække fagligheden. Argumentet, som det er svært at være uenig i, lyder “Vi skal hele tiden sikre, at vi bruger de offentlige midler, hvor de gør størst gavn for borgerne.” Hvilken gavn har borgerne af uddannelse, og hvor gør midlerne bedst gavn? Vi har valgt at sætte fokus på tre områder, der nævnes i forbindelse med omprioriteringerne.
Økonomi
Uddannelse er en investering i fremtiden, og vel at mærke en af de mest sikre investeringer et samfund kan gøre. Forskningen viser utvetydigt et positivt økonomisk afkast som følge af mere uddannelse både for den enkelte i form af højere løn og for samfundet i form af færre udgifter til overførselsindkomster, øgede skatteindtægter og forbedret konkurrenceevne. Eksempelvis viser data fra Danmarks Statistik en ligefrem proportional sammenhæng mellem uddannelseslængde i år og timeløn på tværs af den offentlige og private sektor.
Nedskæring af uddannelse medfører på sigt både ringere privatøkonomi og dårligere samfundsøkonomi.
Sundhed
Uddannelse forårsager bedre helbred (færre indlæggelser og længere levetid). Eksempelvis viser studiet “In sickness and in health –Till education do us part”, at risikoen for hospitalsindlæggelser mindskes med 16-29% for kvinder med skolegang udover det 7. skoleår, mens effekten er noget mindre for mænd. Det gælder for alle, at risikoen for at få hjerte-/karsygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme mindskes markant.
Nedskæring af uddannelse medfører flere indlæggelser og kortere levetid.
Kriminalitet
De langsigtede effekter af øget uddannelsesniveau på fremtidig kriminalitet er robuste, positive og meget store. Kriminalitetsraten falder i takt med højnelsen af det generelle uddannelsesniveau. Rockwool Fondens undersøgelse “Forbryderen og samfundet” har fundet, at af dem, der begår kriminalitet, er to tredjedele arbejdsløse, halvdelen har ikke en uddannelse, og en tredjedel har ikke 9. klasse. Uddannelse er langsigtet kriminalitetsforebyggende. Kriminalitetsbekæmpelse og straf er dyrt.
Nedskæring af uddannelse medfører øget kriminalitet og utryghed i samfundet.
Nedskæring af uddannelse er ikke til gavn for borgerne, hverken fra en økonomisk eller sundhedsmæssig betragtning. Regeringen flytter midler fra sundhedsforebyggelse til dyr behandling, fra langsigtet kriminalitetsforebyggelse til kortsigtet og ekstrem dyr kriminalitetsbekæmpelse og straf, alt imens samfundets økonomiske konkurrenceevne sættes over styr, og det økonomiske råderum formindskes.
Regeringen bruger ikke de offentlige midler, hvor de gør størst gavn for borgerne. De bebudede nedskæringer på uddannelse indfrier ikke målsætningerne i regeringsgrundlaget.
