Dækningen af VUC Syd: Det kunne JydskeVestkysten have gjort bedre
I de seneste uger har situationen på min gamle arbejdsplads gennem 21 år taget en dramatisk udvikling. Bestyrelsen er sat fra bestillingen, og der blev udpeget en ny midlertidig styrelse, som startede med at låne 5,5 millioner, så lønninger kunne betales.
De ansatte på VUC Syd befinder sig i en meget usikker og skrøbelig position. Efter fyringen af over 30 medarbejdere for to måneder siden troede alle, at det værste var overstået, og at man nu kunne se fremad. Positive forhandlinger mellem tillidsrepræsentanter og den nye direktør var i gang med det formål at sikre de ansatte det samme professionelle råderum, som lærere på andre tilsvarende skoler har.
Denne del, der er så uhyre vigtig for et sundt og befordrende arbejdsmiljø, har stort set ikke været omtalt i pressen, der efter årelange hyldester til den visionære ledelse pludselig blev opmærksom på, at noget var ravruskende galt. Der skulle komme en whistleblower, der på det tidspunkt ikke længere var ansat på skolen, før Radio24syv tog sagen op. Fokus har været på økonomien: overforbrug, misbrug af offentlige midler, fusk med deltagerantallet og lignende.
Et andet fokus lå på bestyrelsen, måske mest for at rette skyts mod en valgt borgmester, der var fedtet ind i VUC-skandalen, men nægtede at tage ansvar. På en måde kan jeg godt forstå ham, fordi jeg efter seks års samarbejde i VUC’s bestyrelse med ham kan skrive under på, at H.P. Geil aldrig helt forstod, hvad direktøren forelagde ham af forslag og ideer, og at han ikke havde format til at gennemskue de konsekvenser, som direktørens fantasier, parret med en diktatorisk ledelsesstil, drev VUC ud i.
Fokus har desværre aldrig ligget på den frygtledelse, som har været skyld i et arbejdsmiljø, der ikke er set magen i hele undervisningssektoren i Danmark
Fokus har desværre aldrig ligget på den frygtledelse, som har været skyld i et arbejdsmiljø, der ikke er set magen i hele undervisningssektoren i Danmark. I de seneste år forlod hver femte lærer årligt VUC, samtidig med at antallet af ansatte voksede kraftigt. Det kan ingen arbejdsplads holde til.
Men hvor var pressen i disse år? JydskeVestkysten har på det seneste i en række sobre og kritiske artikler fulgt udviklingen tæt, men hvorfor kom man ikke tidligere i gang? Selv da Ute Levisen fra Der Nordschleswiger kom med vægtige afsløringer om forholdene, forblev den største lokalavis tavs i lang tid.
Med selvejesystemet er ansvaret og kontrollen for skoledriften flyttet væk fra lokale politikere og hen til en forholdsvis snæver bestyrelse. Godt nok har staten pligt til at gå forholdene på de enkelte selvejende institutioner efter i sømmene, men der kan være langt til København, som forløbet på VUC jo viser med al tydelighed. Derfor skal pressen være sit ansvar bevidst og følge med i den daglige udvikling. Det kunne JydskeVestkysten have gjort bedre.
Lad os håbe, at redaktionen nu er vågnet op og følger med i oprydningsarbejdet. VUC Syd er reelt lukningstruet, men en lukning ville være en katastrofe for voksnes uddannelsesmuligheder i hele Sønderjylland. Så langt må det aldrig komme.
Dækningen af VUC Syd: Det kunne JydskeVestkysten have gjort bedre
AF: BURKHARD SIEVERS,
LEKTOR OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ VUC SYD FRA 1991-2012, ESTERHØJVEJ 20 C, ASNÆS
Publiceret 12. oktober 2018 kl. 18:05 i JydskeVestkysten