af Alex young Pedersen og Jeppe Kragelund
Berlingske kalder os (se leder den 29. oktober 2015) for “de forklædte voksne” og “ringe rollemodeller”, fordi vi deltog i demonstrationerne i torsdags mod de massive nedskæringer i uddannelse.
De nyerhvervede titler bliver fulgt op med en påstand om, at vi ikke har fattet, at et samfund skal prioritere. Naturligvis har vi det. Den nedladende beskyldning tager måske nærmere afsæt i, at Berlingske ikke er enig i vores prioriteringer?
Vi deltog i demonstrationerne med dybeste respekt for vores demokrati og politikernes prioriteringsopgaver. Vi er stolte af at have været en del af den demonstration, som Uddannelsesalliancen afholdt. At kunne ytre sig offentligt på forskellig vis er en af grundpillerne i vores demokrati. Berlingske burde værne om vores demokratiske ret til at ytre sig i stedet for at nedgøre de voksne, som sammen med elever og studerende bekymrer sig om konsekvenserne af de massive nedskæringer.
Berlingske underminerer den demokratisk proces, som skal være baseret på fakta og argumenter ved på manipulerende vis at tegne et forkert billede af omfanget af nedskæringer, som uddannelsessektoren står overfor. Berlingske skriver:
Det er ikke massive besparelser, men der stilles generelt krav om at spare – eller effektivisere – to procent. Besparelserne resulterer i disse dage i katastrofemeldinger fra erhvervslivets organisationer, forargede bandbuller fra offentligt ansatte og demonstrationer bestående af blandt andre elever og deres (strejkende) lærere.
Ovenstående efterlader et indtryk af, at uddannelsessektoren “kun” skal beskæres med 2%. Det er faktuelt forkert. Lad os uddybe med et par eksempler:
VUC skal allerede fra 2016 beskæres med 136 mio. kr. udover de 2%, som er foreslået i næste års finanslov.
For både VUC og STX er der tale om nedskæringer på over 11% de kommende år.
HHX og HTX rammes også af nedskæringer til trods for, at man fra politisk side ønsker, at flere elever vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Berlingske skriver ligeledes:
Et årligt sparekrav på statens område har eksisteret i årtier, under forskellige navne. Det nye i år er, at kultur- og undervisningsområdet er kommet med.
Ovenstående efterlader det indtryk, at vi har med en sektor at gøre, som ikke har effektiviseret som resten af statens område. Det er også faktuelt forkert.
Sektoren har allerede effektiviseret, idet elevtaxameteret er faldet med 5% fra 2008 til 2015. De stigende udgifter til ungdomsuddannelser (på 31% siden 2008) skyldes, at der har været væsentligt flere unge, der har taget en ungdomsuddannelse, som et led i den politiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
Vi er dybt bekymrede for de konsekvenser, de massive nedskæringer vil få for vores uddannelser.Vores bekymringer tager afsat i økonomiske fakta og vores erfaringer som lærere i sektoren. Vi står ved vores bekymringer og behøver ikke at blive forklædt af Berlingske.
To af de forklædte voksne
Alex Young Pedersen og Jeppe Kragelund
Medlemmer af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening