Tale til GL’s ekstraordinære Repræsentantskabsmøde torsdag d. 10/9-2020, ved Anders Bærholm Frikke. Talen blev holdt i forbindelse med diskussionen om GL’s kravspakke i forbindelse med den kommende OK21-forhandling. 

Anders Bærholm Frikke og Peter Halle afholder virtuelt Liste3 formøde d. 9/9-2020

Kære allesammen

Mit ærinde her er sådan set udelukkende at huske jer alle på, at verden sjældent er sort/hvid – sådan er det også i en overenskomstforhandling. I min verden kan man sagtens både være kompromisløs og kompromisvillig på samme tid. Og netop i forbindelse med lige præcis denne overenskomstforhandling, synes dette budskab at være særligt aktuelt at få ud.

 Jeg er rundet af en fagforeningsstolthed og fællesskabsfølelse – i en ånd, hvor det aldrig har været accepteret, at ordentlige vilkår for lærerne skulle være en modsætning til at skabe et godt gymnasium. Tværtimod er de hinandens forudsætninger. Det er min kamp, det slås jeg for! På min skole har vi historisk set (med vores dygtige TR i spidsen) taget mange arbejdskampe, men de senere år har vi – i en meget svær periode – formået at insistere på samarbejds- og aftalevejen i fællesskab – i hvert fald på de store og vigtigste linjer.

Den lokale tillidsrepræsentant er rygraden i GL (det jer) – men støttet op af et stærkt sekretariat og GL’s politiske niveau. Vi fra centralt hold skal naturligvis og kontinuerligt søge de centrale åbninger for en stærkere fælles struktur, men med den nyligt hjemstemte læreraftale på DLF’s området står det krystalklart, at GL’s vigtigste arbejde i de kommende år kommer til at foregå lokalt – bakket stærkt op af GL centralt. Det er afgørende, at vi på både aftale- og tidsregistreringsskoler baserer problemløsningen på åbne, ærlige og ligeværdige drøftelser, hvor parterne anerkender legitime interesseforskelle, men ønsker at forfølge fællesmængden. Det må og skal vi insistere på, men det er også klart, at vi som fagforening i GL og som TR’ere i fællesskab må sætte foden markant og kompromisløst ned, hvis der ikke et ønske om dialog fra modpartens side. Her skal vi ikke rokke os en eneste tomme!

Jeg er nødt til at “call the bluff”. Vi kan og må ikke gå ud og bilde medlemmerne ind, at der vil kunne komme en central arbejdstidsaftale i denne forhandling. Nuvel vi kunne muligvis godt forfølge en fx ide om et undervisningstimeloft – med udgangspunkt i laveste fællesnævner. Vi kunne sikkert også få lov til at sidde de der 37-40 timer fast på skolen om ugen, og så gå hjem og holde fri. Det er der bare mig bekendt ikke nogen, der ønsker. Det er ikke, hvad medlemmerne vil betragte som en arbejdstidsaftale.

Målet med de kommende overenskomstforhandlinger til OK21 må være at FÅ noget på arbejdstid. Efter 15 og 18, hvor vi, trods en meget kritisk linje i Hovedbestyrelsen, ikke fik repareret på nederlaget i 2013 – og efter de store nedskæringsomgange, har vi brug for nogle flere håndtag på arbejdstidsområdet.

Vi må dog huske, at læreraftalen sætter en ramme for, hvad vi som gymnasielærere i OK21-forhandlingen vil kunne opnå. Faktisk vil det være givetvis være en topprioritet for forhandlerne på A-siden, at vi ikke får en aftale, der kan betragtes som “bedre” end den, DLF har fået. Årsagen er klar: man vil under ingen omstændigheder risikere at rippe op i et stort sår, der kun akkurat (eller måske knapt nok) er blevet lukket.

Hertil kommer, at vore krav skal koordineres med AC – med de forhandlingsfordele og begrænsninger, det medfører – ikke mindst på grund af det erhvervsgymnasiale område, som jo er på AC-overenskomsten.

De her forhold giver altså både muligheder og begrænsninger for, hvad man kan ”ønske sig” i denne rundes forhandlinger.

Det strategisk kloge valg vil derfor være at satse på at styrke det lokale niveau med det, man kunne kalde “hårde-bløde” krav. Vi ved, at der i disse Corona-tider ikke er mange penge i systemet. Det betyder, at vi primært må gå efter krav som i hvert fald i kroner og ører ikke koster særligt meget. Her tænker jeg især på, at TR’s retsstilling ude på skolerne bør styrkes; nogle værktøjer der gør, at en TR og lærerne bedre kan sætte sig op mod en for enerådig ledelse: Transparens i planlægningstallene, en sikring af at TR har indsigelsesmulighed på kollegernes vegne i forhold til skæv arbejdsbelastning, bedre varslingsregler, og en sikring af, at tidsregistreringen bliver taget alvorligt.

Jeg er klar over, at det ikke er alle i dette stream, der for alvor vil mærke de forbedringer af vores overenskomst, jeg her har nævnt. I har nemlig meget af dette allerede. Men her må jeg appellere til solidaritet med de skoler, der ikke er så heldigt stillet jeres.

Strategien på sigt er, at dialog og transparens skal føre til en synliggørelse af, at hvis politikere og vælgere ønsker at sikre en ens standard for eleverne, hvis man vil sikre det faglige niveau nationalt set, må der centrale værn på forhandlingsbordet. Og det må være målet ved næste overenskomstforhandling – formentlig i 2024.

Vi må erkende, at vi skal gå efter bolden, hvis vi vil score mål. Det mener jeg, at vi med Hovedbestyrelsens kravspakke gør.

Det er min og Liste 3’s anbefaling i forbindelse med GL’s kravspakke til OK21.

Anders Bærholm Frikke