Om nej’ et. Et par spørgsmål til liste 1 kandidaterne. Og en stille undren:
af Kasper Bøcher
Der tegner sig et billede her i Gymnasielærerenes chatroom af, at der er flere udgaver af nej ‘et til OK 13.
Det er helt i overensstemmelse med de drøftelser, vi før valgkampen har haft i GL´s hovedbestyrelse.
Ingen kan tage patent på nej ´et.
Blandt kandidaterne på liste 1 finder man den mest konfronterede udgave af nej ‘et, hvilket er helt forståeligt. Der ligger nogle oplagte retoriske muligheder i at være konfronterede nejsiger. Min egen favorit i den sammenhæng er fortællingen om ”arvesølvet, som Gorm solgte”.
Jeg læser liste 1 kandidaternes svar på det faktum, at forhandlingsretten på arbejdstid politisk var afviklet fra Christiansborg sådan her: konfliktvejen med lockout og lovindgreb havde stillet kollegerne på lærerværelserne stærkere.
Det er jeg uenig i.
Jeg anbefalede at stemme ja til OK 13, fordi jeg vurderede (og vurderer), at en aftale med lønstigninger, mulighed for lokale aftaler samt krav om tidsregistrering indeholder nogle handlemuligheder for lærerkollegierne (i tæt samarbejde med TR og GL centralt) som er bedre end de man havde fået efter en lockout og et lovindgreb.
Jeg savner politiske vurderinger fra nejsigerne blandt liste 1 kandidaterne af, hvordan de mener, at et konfliktforløb havde stillet lærerværelserne stærkere end de står nu efter den indgåede aftale.
Og så står jeg tilbage med en stille undren: det fremgår af liste 1 valgprogrammet, at man efterlyser ny ledelse i GL. Her er jeg sådan set helt enig og det mener jeg også, man kan læse ud af liste 3´s kandidatliste og vores kandidat til formandsposten.
Jeg mener til gengæld ikke man kan læse ”ny ledelse” ud af liste 1´s formandskandidat, eftersom det er svært at slippe udenom, at hun i 6 år har været del af GL´s formandskab og dermed er helt medansvarlig for den linje, der i mange år har været fundamentet i GL´s politik og ansigt udadtil. Hvordan hænger det sammen?
