Tale i forbindelse med x-Repræsentantskabsmøde i GL onsdag d. 10. marts 2021. Anders Bærholm Frikke

Man må i denne tid spørge sig selv: hvem er det, der kæmper kampen?

Det er besnærende at sige, at det gør nej-sigerne derude i skurvognen. Det er dem, der tør at sige fra. Og nogle gange er det rigtigt at sige nej, men i forbindelse med OK21, er det ikke sådan – det er omvendt.

Ja-sigerne er dem, der tør tage kampen.

OK21 har givet os et resultat, som kræver kamp og arbejde af os – og vi kunne da sagtens have ønsket os mere, men sådan er det gerne i en forhandling. Vi skal endnu engang i arbejdstøjet.

Kampen skal nu tages på skolerne i netværkene og i GL centralt. Den nye overenskomst skal ud at virke.

Man kan sige, at OK21 giver os et årshjul for, hvordan arbejdstid skal tackles ude på skolerne:

1) Inden årets start skal opgaveporteføljen og rammerne for det kommende år diskuteres.

2) Herefter er der kvartalsvise opfølgninger på arbejdstid med baggrund i tidsregistreringen, og

3) efter skoleåret er gået, evaluerer TR, ledelse og medarbejdere, hvordan det gik – altså om opgaven blev løst inden for rammerne, eller om der skal honoreres merarbejde.

OK21 giver os ikke (efter årelange nedskæringer) flere penge til sektoren, men vi har skabt en ramme for et bedre og mere retfærdigt samarbejde om, hvordan arbejdstiden skal indrettes for den enkelte ude på skolerne.

Jeg vil særligt understrege, at denne aftale har potentialet til at løfte de svageste skoler; de skoler hvor samarbejdet har fungeret dårligt og uden transparens i opgavefordeling og planlægning her er der nu kommet nogle håndtag, som man kan arbejde ud fra. Skoler som har gode aftaler allerede, vil formentlig ikke mærke en stor forskel med denne aftale – men det gør måske heller ikke så meget.

Det må være en fagforenings fornemmeste pligt at hjælpe de skoler, som har det sværest.

I denne sammenhæng synes jeg i særlig grad, at man skal rette opmærksomheden mod OK21-forligets sidste linje: De lokale parter kan ved lokal aftale vælge at fravige og/ eller supplere bestemmelserne.

Denne sætning er vigtig. Nu er det nemlig endeligt legitimt at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Det er vigtigt at huske, at ledelser, der efter OK13 valgte at lave arbejdstidsaftaler med deres tillidsrepræsentant, risikerede at blive indkaldt til såkaldte ”spanking-samtaler” i Moderniseringsstyrelsen. Det var nemlig et brud med ånden i overenskomsten fra 2013, hed det sig.

I dag er vi et andet sted. Hvis ledelser, medlemmer og tillidsrepræsentant er enige om på en skole, at de ikke ønsker at bruge OK21’s formuleringer til et årshjul for arbejdstid, som skitseret ovenfor, har de nu en god mulighed for at sætte sig sammen og formulere principperne for en forhandlet arbejdstidsaftale – og hvis man ikke kan blive enige, må man falde tilbage på formuleringerne, som de er beskrevet i overenskomsten.

Jeg siger ikke, at det bliver nemt, jeg siger heller ikke, at det ikke kræver kamp – men det er jo sådan set også det, vi er her for i GL. Vi skal hjælpe hinanden mod bedre og mere gennemskuelige vilkår.

Man kunne måske argumentere for, at I stedet skal sige nej og udholde pinen og sikre os, at masserne blive så vrede at revolutionen bryder ud … hvilket så forhåbentlig sker til OK24… Det er vel det, man kunne kalde leninisme.

Og det er vel en slags argument – det er imidlertid ikke det, der vil ske ved at stemme nej, for AC vil stemme resultatet igennem alligevel, og GL vi stå usammenhængende og forpjusket tilbage, som dem der sagde nej, fordi de ikke kunne få det hele på en gang.

Og jeg kommer sikkert til at skuffe nogen, når jeg siger, at Gymnasielærerjobbet grundlæggende godt – ikke mindst sammenlignet med mange andre erhverv i Danmark i dag. Dermed siger jeg ikke, at der ikke har været mange forringelser over årene, men vi er ikke i nærheden af en revolution, og kommer det heller ikke i 2024 – heldigvis!

OK13 var et stort nederlag, men jeg er nu stolt af, at vi med OK21 på arbejdstidsområdet har taget første reelle skridt væk fra OK13.

Hvis man siger nej til OK21, lader man den knyttede næve blive i lommen!