Af: Bodil-Marie Gade: Horsens Gymnasium og HF, og medlem af GL’s (Gymnasieskolernes Lærerforening) hovedbestyrelse

VELKOMMEN til den årlige julekalender, hvor vi kårer de frækkeste nissegiz på hele kloden«. »Vi holder os til det unge lidt endnu. Bag lågen gemmer sig nemlig (navn)«, »Vi sætter hårdt gang i kalenderen med den frækkeste (navn)«. Ovenstående udsagn er alle fra såkaldte nissepigekalendere (m/k) på de danske gymnasier. Det er kalendere, der de seneste par uger også har fundet vej til medierne. På mit eget gymnasium opdagede man en sådan kalender på Instagram forleden, og straks sendte ledelsen en besked ud om, at det var et brud på skolens ordensregler, et muligt brud på GDPR-reglerne og et brud med skolens værdier om et inkluderende og respektfuldt fællesskab.

Efterfølgende blev profilerne tilsyneladende lukket ned, og så kunne man jo mene, at sagen var ude af verden. Sådan forholder det sig desværre ikke helt. Lidt søgning afslører hurtigt en lang række lignende nissekalendere over hele landet, og at disse kalendere har eksisteret i årevis. Der er altså noget, der tyder på, at eleverne på vores ungdomsuddannelser har temmelig svært ved at agere på en respektfuld, inkluderende og lovlig måde på de sociale medier. Man kunne ellers have håbet, at sensommerens sag om ulovlig billeddeling og sexistisk rangordning af piger fra Munkensdam Gymnasium havde været en øjenåbner, men desværre ikke.

SPØRGSMÅLET er, hvordan vi som ungdomsuddannelser forholder os til det. Ulovligheder skal vi naturligvis reagere på. Men flere kalendere ligger nok i en gråzone, hvor de viste elever måske har givet en eller anden form for samtykke.

Det er i hvert fald blevet hævdet af flere elever. Og hvis kalendernes billeddeling ikke er direkte ulovligt, skal vi så blande os? Er der nogen grund til at betragte det som andet end en lidt uskyldig juletradition, som eleverne hygger sig med i december? Har vi som skoler overhovedet en rolle at spille her? Svaret er ja til alle tre spørgsmål. Vi skal forholde os til det. Vi skal mene noget.

Vi skal reagere. Nissekalendere som dem, jeg er faldet over på Instagram, afslører, at det halter med den digitale dannelse hos nogle elever. De er tilsyneladende usikre på eller uvidende om, hvordan man er digital på en god og konstruktiv måde.

De optræder med andre ord ikke dannede i den digitale verden, og på det område bør vi som skoler klæde vores elever bedre på.

Helt basalt er det jo et problem, hvis de med ulovlig billeddeling overtræder GDPR, men mindst lige så vigtigt er det, at kalenderfænomenet peger på, at nogle elever har svært ved at skabe inkluderende og respektfulde fællesskaber, og at de mangler nogle andre værdier at pejle efter end dem, kalenderne et udtryk for. De kalendere, jeg har set, udtrykker således et ekstremt fokus på udseende og en objektiverende og seksualiseret måde at omtale andre på.

Dertil kommer, at selve eksistensen af kalendere som disse hurtigt kan skabe usikkerhed, ubehag og splid blandt eleverne på en skole. For hvad med alle de elever, der aldrig bliver valgt til en sådan kalender? Måske det hos nogle af dem kan sparke til allerede eksisterende følelser af utilstrækkelighed.

Hvad med de elever, der bliver valgt, men måske kæmper med et for voldsomt fokus på udseende, perfekthed, selviscenesættelse. De har næppe brug for at blive fremstillet som i de indledende citater, uanset om de har givet samtykke til det eller ej.

Og hvad med de elever, der er imod kalenderne, men ikke tør sige det højt af frygt for at fremstå ‘ sippede’ og ‘ kedelige’ En af mine kolleger spurgte i en klasse, hvem der opfattede kalenderen som problematisk.

Først udtrykte ingen modstand, men ved en efterfølgende skriftlig, anonym tilkendegivelse gav halvdelen af klassen udtryk for, at de faktisk ikke brød sig om kalenderen.

Der er altså nok grunde til, at vi på skolerne skal reagere, når vi opdager nissekalendere eller lignende.

Men allerhelst skal vi jo undgå, at fænomener som disse overhovedet opstår. Det kræver, at vi tager dialogen med vores elever løbende, at vi har fokus på det gode fællesskab, på trivsel, på mobning, at vi tydeligt italesætter de værdier, vi gerne vil sende vores elever ud i verden med, og at vi klæder vores elever på til at begå sig på en dannet måde, også i den digitale verden. Nissekalendere er et konkret eksempel på den øgede kompleksitet i de opgaver, vi står med på ungdomsuddannelserne. Opgaver, der er tvingende nødvendige at forholde sig til, men som, hvis de skal løses tilfredsstillende, kræver tid, rum og, ja, ressourcer.

Først udtrykte ingen modstand, men ved en efterfølgende skriftlig, anonym tilkendegivelse gav halvdelen af klassen udtryk for, at de faktisk ikke brød sig om kalenderen.

Indlægget er også publiceret i: Politiken, Side 7 (DEBAT), 17. december 2022: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9122598/Forleden-lukkede-vi-en-såkaldt-‘nissepigekalender’-på-mit-gymnasium