Fra fredag d. 20. september løber den såkaldte ”globale klimastrejke” af stablen. Begivenheden placerer sig i forlængelse af Greta Thunbergs skole- og ungdomsstrejker for klimaet under mottoet ”FridaysForFuture”. Tanken er imidlertid denne gang, at protesterne skal forløbe over en hel uge og kulminere fredag d. 27. september med en total klimastrejke, der involverer hele det globale samfund og ikke kun de unge mennesker.

I Danmark har fagbevægelsen som led i den danske model forpligtet sig i et overenskomstretligt system, der gør, at GL naturligvis ikke kan støtte en overenskomststridig strejke. Men der er ingen tvivl om, at klimakampen er vigtig. Med Parisaftalen og en øget bevidsthed om menneskets belastning af vores klima og miljø, vil det i stigende grad blive nødvendigt, at alle hjørner af samfundet forholder sig aktivt til bæredygtighed, klima og miljø. Historisk set er sådanne temaer imidlertid ikke klassiske dagsordner for en fagforening. Arbejdsmiljø, løn og overenskomst har præget de historiske kampe, og der er ingen tvivl om, at på trods af op- og nedture kan vi generelt betragtet være stolte af de resultater, vi har opnået. Grundlaget for fagbevægelsen risikerer imidlertid at forvitre, hvis vi ikke tager klimakampen seriøst. De mange sejre fagbevægelsen har vundet gennem tiderne, risikerer ganske enkelt at være forgæves, hvis livsgrundlaget for den menneskelige civilisation undergraves. Og det er jo det, der er på spil.

De mange sejre fagbevægelsen har vundet gennem tiderne, risikerer ganske enkelt at være forgæves

Klimakampen handler ikke om at undgå, at der om 100 år bliver lidt for varmt om sommeren. Klimakampen handler heller ikke om at redde nogle dyrearter fra udryddelse. Klimakampen handler faktisk slet ikke om at redde naturen og jordkloden (hvad det så end måtte betyde). Nej, klimakampen handler om at redde den menneskelige civilisation, som vi kender den. Man kan ofte glemme, at kloden absolut intet problem har med, at klimaet ændrer sig – nogle arter uddør, jovist, men på sigt opstår der nye. Men vores civilisation derimod kan ikke overleve menneskehedens mildest talt lemfældige omgang med jordens ressourcer: vi løber tør for plads, vi løber tør for rent vand, vi løber tør for landbrugsjord, vi løber tør for energi, vi løber tør for mad, og det bliver endda meget dyrt at beskytte os mod fremtidens ekstreme vejr. Krige om verdens knappe ressourcer, flygtningestrømme af hid tid uset omfang og usikre levevilkår bliver fremtiden, hvis vi ikke handler i tide.

Som gymnasielærere skaber og danner vi den del af befolkningen, der i deres voksenliv skal kæmpe med de problemer, som klimakrisen skaber. Det er derfor oplagt, at også vi som gymnasielærere helt ud på de enkelte lærerværelser forholder os aktivt til disse problemstillinger.

Det er derfor oplagt, at også vi som gymnasielærere helt ud på de enkelte lærerværelser forholder os aktivt til disse problemstillinger.

Dette arbejde vil vi gerne understøtte i GL, og derfor er vi gået med i alliancen ”Broen til Fremtiden” (repræsenteret ved Anders Frikke og Helene Caprani). Her samarbejder fagbevægelse og NGO’er om at lægge pres på politikere og meningsdannere for at sikre en grøn omstilling af vores samfund. Men samtidig organiserer vi på tværs af Broen til Fremtidens organisationer over en halv million medlemmer, så vi kan og skal også understøtte, at man kan handle og lægge pres på i det små – helt ned på den enkelte arbejdsplads.

Arbejdet er med andre ord allerede begyndt.

Det er tid til at trække i det grønne arbejdstøj.

Læs mere her: http://Broentilfremtiden.dk

Indlægget er også bragt i en let redigeret form i Gymnasieskolen d. 23. september 2019. https://gymnasieskolen.dk/gl-og-klimakampen