Stress – det glemte tema i valgkampen

Af: Anders Frikke, Næstformand i GL, sidder i Hovedbestyrelsen for Liste 3, Middelfart Gymnasium og HF

Stress i lærerarbejdslivet er et glemt tema i den igangværende valgkamp til GL’s Hovedbestyrelse. Det er paradoksalt, da det formentlig er den vigtigste problematik vores fagforening skal forholde sig til i den kommende valgperiode og frem mod en kommende overenskomstforhandling.
Årsagen til, at stress som tema i valgkampen er trådt i baggrunden, er imidlertid logisk nok, for det er et meget vanskeligt emne at få styr på. Samtidig er det stadig i en vis grad er tabubelagt at tale om stress, for ”man kan jo bare tage sig sammen”. Det er meget svært at love store ændringer og ”guld og grønne skove” fra den ene dag til den anden – og det er sjældent dem, der kæmper med stress, som råber højest (eller stiller op til et valg til Hovedbestyrelsen for den sags skyld). Som fagforening er det imidlertid vores fornemmeste opgave at bakke op, når det bliver svært, og når stressen rammer – det er i sidste ende det, vi skal måles på.
Jeg tror, at vi alle selv har kæmpet med stress i perioder af vores liv eller har haft en eller flere kolleger, der er blevet ramt. I disse situationer bliver det for alvor tydeligt, hvor invaliderende stress kan være også på langt sigt. Derfor er det afgørende, at vi som fagforening sætter tydelige mål og afsætter de nødvendige ressourcer, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af stress.

GL’s strategi må nødvendigvis gå på to ben i denne forbindelse:
For det første den akutte hjælp, når man er blevet ramt af stress, og for det andet den langsigtede forebyggelse af stress ude på skolerne.
Den akutte hjælp mod stress kræver professionel rådgivning og indsats. Vi har allerede en hel del ekspertise inde i huset i GL, men vi er i en proces, hvor vi sammen med vores pensionskasse, Akademikerpension i fællesskab vil kunne løfte denne indsats meget hurtigere og endnu mere kvalificeret. Det har jeg meget store forhåbninger til. Man kunne måske spørge sig selv, hvorfor pensionskassen skal blande sig i stressindsatser, for det har da ikke umiddelbart noget med pensionsforvaltning at gøre. Svaret er dog enkelt. Selvfølgelig fordi, det er det rigtige at gøre, men ikke mindst fordi, det giver mening økonomisk set for alle pensionskassens medlemmer. Bare én sparet invalidepensionering betaler mange, mange stressindsatser for medlemmerne.

Forebyggelsen af stress er mindst lige så vigtig som den akutte indsats. Her skal vi i GL kæmpe for, at der kommer et paradigmeskifte i stresshåndteringen ude på skolerne. Stressindsatsen skal ganske enkelt indtænkes meget mere konkret i det daglige strategiske samarbejde mellem ledelse, TR og AMR ude på skolerne.
Den dominerende stresshåndtering på gennemsnitsgymnasiet i Danmark har været det, man i stressverdenen kalder ”coping”. Det er en tilgang til stress, som er beskrevet af den amerikanske stressforsker Richard Lazarus. Det er en individualiseret, psykologisk tilgang, som giver værktøjer til det enkelte individ til at tackle stressorer i omgivelserne – man ”coper” så at sige. Selvfølgelig vil der altid være et element af coping i enhver tilgang til stress, men paradigmet er også meget ”amerikansk”. At det bevidst eller ubevidst har vundet indpas på gymnasierne i Danmark er dog logisk, for traditionen har jo været, at vi som undervisere individuelt ”passer vores egen butik”, og hvor tit har man ikke hørt, at stressens årsag må findes i privatlivet og ikke arbejdet. Vi kan imidlertid konstatere, at vi ikke længere kan holde til en individorienteret tilgang til stress, hertil har pressede arbejdsvilkår herunder NPM, nedskæringer og fyringer haft alt for stor indvirkning på dagligdagen. Vi skal lære at ”cope” som organisationer; vi skal lære at ”cope” i fællesskab. Den danske lovgivning er klar – det er ulovligt at blive syg af sit arbejde, og derfor kan vi uden problemer kræve af hinanden og af vore ledere, at stressen i et helt anderledes omfang bliver taget seriøst ude på gymnasierne. Samtidig skal vi kæmpe kampen centralt for bedre rammer om gymnasielærerarbejdet eksempelvis i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Populært sagt kan man sige, at det er organisationen, der skal på briksen – ikke individet – når vi skal stressproblemerne til livs.

Artiklen er også udgivet i Gymnasieskolen d. 4/3-2022: https://gymnasieskolen.dk/stress–det-glemte-tema-i-valgkampen