Nr. 4 – juni 2019

LISTE 3 – Update

Kære alle

Eksamen går på hæld og en velfortjent sommerferie nærmer sig efter et hæsblæsende skoleår. Der er dog ingen tvivl om, at der i forlængelse af valgkampen og det netop afsluttede folketingsvalg venter endnu et begivenhedsrigt år for gymnasieskolerne og GL.

Her kommer et par sidste opdateringer fra Liste 3 og vores hovedbestyrelsesarbejde inden sommerfreden for alvor melder sig.

Nedskæringer m.m. endnu engang

Vi krydser fingre for, at omprioriterings- bidraget med en (formentlig) kommende rød statsminister endelig afskaffes. Mange partier har ændret holdning til det generationstyveri, det er at skære så kraftigt på vores uddannelser, men desværre blev holdningsskiftet først for alvor tydeligt for en række partier under valgkampen – og det er ganske bekymrende, at der skal en valgkamp til, før den sunde fornuft indfinder sig. Under alle omstændigheder skal vi følge udviklingen tæt, og ikke stå tilbage for også at forlange geninvesteringer. Også selvom vi ved, at det ikke står lige for. Langt ind i både socialdemokratiet og SF er der stærke kræfter, der ganske vist vil uddannelserne, men især på erhvervsuddannelsesområdet; ”Mathias Tesfaye-fløjen” kunne man kalde dem. Standpunktet blev bl.a. også gentaget under til et valgmøde på Middelfart Gymnasium og HF af en af de fynske topkandidater for SF, Anders Funch Engelstad, så der er grund til at være på vagt. Det vigtigt at fastholde presset. GL deltog derfor i en vellykket demonstration mod budgetloven og nedskæringer d. 14. maj på Christiansborg Slotsplads. Det blev en succes, men det var selvfølgelig svært at

sætte en meget konkret dagsorden midt i en valgkamp. Det er imidlertid nødvendigt at blive ved, for det er meget alvorligt på mange skoler, hvor der fyres lærere, og forberedelsestiden reduceres.

Husk at klappe hinanden inklusive censor på skulderen her i eksamensperioden – vi har brug for at stå sammen i disse hårde tider!

Vi håber på uddannelsespolitiske ændringer med en ny minister. Der er ingen tvivl om, at Merete Riisager på dannelsesfronten og mht. respekten for lærerprofessionen m.m. har sat gode tanker i gang i sektoren, men vi har på kort sigt først og fremmest brug for at få ryddet op efter den afgående minister. Dette gælder bl.a. vedr. eksamensformer. Det er uholdbart at have meget stramme regler for tilladte (læs: forbudte) hjælpemidler til eksamen og så ikke have nogen redskaber til at kontrollere dem.

Det haster også med at se på nye regler for fordeling af elever. I de store byer (København, Århus og Odense) bliver den skæve etniske fordeling mere og mere skæv. I yderområderne kæmper man både mod faldende ungdomsårgange og søgningen ind til de store byer. Denne søgning understøttes af transportlinjerne (bus og tog), der alle pumper folk ind til byerne, men undlader at understøtte tilstrækkelig transport på tværs i landet.

Endelig er der den overordnede struktur for ungdomsuddannelserne. Det er åbenlyst, at målet om at 30% af en ungdomsårgang skal søge til erhvervsuddannelserne ikke kommer til at ske. Lige meget hvor meget man understøtter EUD eller forsøger at tale uddannelserne op. Vi håber, at politikerne endelig får øjnene op for at mange af de kompetencer, som efterspørges med faglært uddannelse kan fås ved, at der tilbydes elever med en gymnasial eksamen gode muligheder for at supplere med praktiske erhvervsuddannelser. Tidligere kaldte man det for ”dobbeltuddannelse”, og så det kun som et tab eller en ekstra udgift. Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal opfatte det som en god investering. Økonomisk såvel som dannelsesmæssigt. I GL har vi endda sammen med AE netop fået publiceret en undersøgelse af de samfundsmæssige økonomiske fordele ved den såkaldte “dobbeltkompetence”.

Skal GL vejlede folk ud af sektoren?

Med fyringer og faldende elevtal melder sig en bredere økonomisk og strategisk diskussion i GL, for skal vi bruge midler og timer på at vejlede fyrede gymnasielærere ud af vores sektor? Gymnasielærerjobmarkedet er under pres, men det omgivende arbejdsmarked kører på fuld damp med en nærmest historisk lav arbejdsløshed. Der er nok ingen tvivl om, at det er nødvendigt at forsøge at hjælpe folk videre i andre jobs, men det er hidtil ikke noget, GL har praktiseret eller har haft stor erfaring og succes med.

Vi må erkende, at det i disse tider er vigtigt, at vi i GL bliver mere bevidste om, hvilke jobmuligheder en gymnasielærer har uden for gymnasiet. Først og fremmest for at hjælpe og understøtte vores medlemmer, men dernæst vil det forhåbentlig også være den positive bivirkning, at det vil styrke fagforeningens strategiske position, hvis vores medlemmer bliver mere bevidste om, at man rent faktisk kan finde arbejde uden for gymnasieskolen. I første omgang har vi besluttet, at sekretariatet skal grave dybere ned i, hvilke jobs akademikere og ikke mindst tidligere gymnasielærere bestrider uden for undervisningssektoren. Det vil kunne give noget inspiration til en fremtidig indsats på området.

Ny taxameterpolitik

GL’s hovedbestyrelse har endnu engang drøftet fremtidens taxameterpolitik denne gang med udgangspunkt i mere konkrete

modeller. Meningerne er delte – skal GL mene noget offensivt på denne dagsorden, eller er vi bedst tjent med at se, hvad der dukker op?

Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at der kommer et politisk udspil inden så længe, men det er heldigvis også klart, at en ny regering ikke vil have denne dagsorden som øverste prioritet.

Det er må stå klart, at GL skal arbejde imod incitamentsstrukturer, der øger en usund konkurrence mellem skolerne, og samtidig kæmpe imod fusioner, der ikke er begrundede i eleverne og medarbejdernes behov og arbejdsvilkår. Der er ingen tvivl om, at der er eksempler på skoler, hvor fusioner har givet mening og har styrket eksempelvis uddannelsesudbuddet i udkantsområdet, men der er desværre også mange eksempler på fusioner, der savner konkrete begrundelser, og som har fungeret dårligt for GL’s medlemmer.

Modsat har vi i GL i mange år talt varmt for en form for klassetaxameter, som har mange fordele for den langsigtede økonomiske planlægning på gymnasierne.
Ideen med taxameterfinansieringen var jo oprindeligt, at de relevante økonomiske beslutninger skulle ske tættere på skolen, lærerne og eleverne og derved komme brugerne til gavn.

Dertil kommer, at mange projekter blev begrundet med pladsmangel, selvom alle kunne læse tallene over den demografiske udvikling.

VUC Syd

VUC Syds paladser står som skræmmende eksempler på blandt andet ovenstående problematik vedrørende taxameterpolitik. Skolen i Sønderjylland er efterfølgende blevet sat under administration, med en midlertidig udpeget ”styrelse”, der træffer alle relevante beslutninger. Sidste eksempel på, at det er en mere end uheldig konstruktion på VUC Syd, kan læses i det seneste nummer af Gymnasieskolen. Dette har vist sig som sandhed med modifikationer, som især nogle skolers byggeboom for år tilbage vidner om. Det har lagt beslag på penge, der ellers var øremærket undervisningen.

Lederen og tillidsrepræsentanten var blevet enige om, at tyranniet med tilstedeværelses- pligt fra 8-16 skulle stoppe og erstattes med en arbejdstidsaftale. Den blev underkendt af netop ”styrelsen”. Det betyder i realiteten, at lærerne på VUC Syd står uden de meste basale lønmodtagerrettigheder, som ellers hele den danske model er bygget op omkring. Det er uholdbart og kræver en politisk løsning, hvor vi som fagforening skal på banen. Vi kan ikke leve med, at de ansatte, og for den sags skyld også kursisterne, alene skal betale prisen for hele saneringen af VUC Syds tidligere katastrofer.

Ny ferieordning – samtidighedsferie

Dette er en kompleks sag, og den har i den grad præget GL i de seneste måneder. Dette skyldes ikke mindst, at GL og Danske Gymnasier desværre ikke har kunnet nå til enighed om en fælles udmelding på området. GL’s standpunkt er, at dette er en teknisk ting, som kan klares uden, det koster lærere eller skole noget, men det kræver lidt talgymnastik herunder en justering af årsnormen på skolen. Som udgangspunkt ville det have været en ret nem løsning, men vi må også se i øjnene, at der er skoler, som foretrækker, at årsnormen ikke ændres. Samtidig er der skoler, som ikke ønsker at ændre på de ”normale” 4-5 ugers ferie i sommerferien, og her opstår der problemer, for så mangler der feriedage ved overgangen til den nye ferieordning. I denne sammenhæng er det vigtigt, at der er en god dialog på skolerne om, hvad den bedste løsning er. Eksempelvis har vi set skoler, hvor man får mulighed for at ”flekse” timerne væk over måske 3-4 år, således at det i praksis ikke mærkes af den enkelte medarbejder. Sådanne modeller kan selvfølgelig sagtens fungere – især hvis medarbejderne orienteres ordentligt og får valgfrihed mht. til tilrettelæggelsen af en individuel model, men kollektivt påtvungne aftaler som foreskriver, at lærerne bare skal gå ned i løn og lignende (som vi desværre har hørt om nogle steder), må vi som fagforening sige fra over for, da de ikke bare er urimelige men også ulovlige.Det er uanstændigt, at en teknisk omlægning af en ferielovgivning bliver medarbejdernes problem – økonomisk som praktisk i forhold til tidspunkt for afholdelse af ferie. GL er også det grønne

I GL må vi også tage et ansvar for den grønne omstilling. Det er selvfølgelig ikke en kerneopgave for en fagforening, men det skal være et baggrundstæppe for meget af det, vi foretager os, og vi er nødt til at se vore dagligdags rutiner igennem og overveje, om mere bæredygtige løsninger findes. Siden nytår har vi i en lille arbejdsgruppe set på denne dagsorden, og et medlemskab af det nystiftede ”Broen til fremtiden” er det første resultat heraf. Broen til fremtiden er et samarbejde mellem en række fagforeninger og interesseorganisationer, som har til formål at afkræve politikere og samfundet generelt handling på det grønne område. Det drejer sig både om at udøve lobbyvirksomhed, men også om at kigge indad og oveveje, hvor vi selv kan gøre noget. Den grønne dagsorden vedrører os alle sammen – ikke mindst det store fællesskab, vi som fagforening kæmper for.

Det nordiske samarbejde

GL er fast medlem af NLS, De Nordiske Lærerorganisationers Samråd. Dette forårs 2 møder, foregik i Finland, der i 2019 er vært ved alle møder.

Anders repræsenterede GL’s formandskab ved forårets styrelsesmøde på Åland,
hvor der i to tætpakkede døgn blev talt om de problemstillinger, der er fælles for skoler og lærere i alle de nordiske lande fra Grønland over Island, Færøerne i vest til Norge, Danmark, Sverige og Finland i øst. Det er tydeligt, at kampene på mange parametre er de samme på tværs af landene: nedskæringer, individualisering (på flere parametre bl.a. løn), målstyring og i stigende omfang bekymrede og angste elever.

Flere af de nordiske repræsentanter melder tilbage, at respekten for lærerens arbejde er stigende i flere lande i disse år, hvilket er meget positivt at høre – i hvert fald i det omfang, at de ikke udelukkende skyldes den store lærermangel, der findes på grundskoleområdet i de nordiske lande (minus Finland).

Efter nogle interessante dage på Åland og i Helsinki ser vi frem til efterårets NLS- seminar, hvor samarbejdet skal uddybes – herunder skal der bl.a. også vælges en ny formand for NLS, som erstatning for den mangeårige kapacitet i jobbet finnen Anders Rusk.

Fest, ferie og Folkemøde

Den kommende uge byder på megen festivitas rundt om på skolerne, hvor studenter fejres og lærere over en sommerfrokost eller lignende bereder sig på en velfortjent ferie.

Skulle du mangle lidt ferielæsning, kan Burkhards indlæg i Gymnasieskolen om GL’s deltagelse ved Folkemødet anbefales. Det fanges via dette link:

https://gymnasieskolen.dk/til-folkemoede-med-gl-0

Rigtig god sommer.
De bedste hilsner fra Liste 3 i GL

Burkhard Sievers Anders Frikke Peter Hall